ydelser

Sekretariater

for den bæredygtige indsats

Når gode idéer har brug for struktur og retning

Mange virksomheder og ildsjæle har masser af grønne idéer, projekter og ambitioner. Men i en travl hverdag kan det være vanskeligt at få dem omsat til faste indsatser – og endnu sværere at sikre, at de bliver fulgt op og lever videre over tid.

Resultatet er ofte, at gode initiativer mister momentum, fordi der mangler struktur, koordinering og en fast drivkraft, der holder fast i retningen.

Når samarbejde kræver en tovholder

Det gælder især, når der skal samarbejdes på tværs af flere virksomheder eller i kædestrukturer, hvor der ikke findes et stærkt centralt hovedkontor til at drive processen.

Her bliver det afgørende, at der er nogen, der sikrer fremdrift i samarbejdet, at møder bliver afholdt, at beslutninger bliver fulgt op, og at indsatsen bliver kommunikeret tydeligt – både internt i organisationerne og eksternt.

Fra gode ideer og intentioner til forankrede resultater

Fra gode ideer og intentioner til forankrede resultater

Et sekretariat for bæredygtighedsindsatser samler trådene og skaber overblik, fremdrift og vedholdenhed.

Holt Consult ønsker ikke, at gode initiativer går tabt eller strander undervejs, og påtager sig derfor rollen som tovholder på processen. Her bliver idéer ikke bare til projekter – men til forankrede indsatser, der udvikler sig og skaber reel effekt i praksis.

Vil I høre, hvordan et sekretariat for bæredygtighedsindsatser kan tilpasses jeres samarbejde, er I velkommen til at kontakte os her...