Skab overblik over jeres værdikæde
Leverandørstyring handler om at sikre, at jeres samarbejdspartnere bevæger sig i en mere bæredygtig retning og understøtter jeres egne mål og krav. Mange certificeringer og standarder stiller i dag krav til dokumentation og overblik over leverandørleddet – og her kan arbejdet hurtigt blive komplekst.
Fra usikkerhed til systematik
Gennem en struktureret gennemgang af jeres leverandører skabes der indsigt i, hvor I står i dag, og hvor der er behov for justeringer eller dialog. Fokus er på at identificere risici, muligheder og udviklingspotentiale i værdikæden.
Sikring af krav og certificeringer
Arbejdet understøtter, at jeres leverandører lever op til relevante krav – herunder krav fra certificeringer og mærkningsordninger – så I står stærkere i jeres dokumentation og compliance.