Tilbage til artiklerne
19 Core hoteller får Green Key
CertificeringHotel4 min læsning

19 Core hoteller får Green Key

Af Mikal Holt Jensen

Alle Core Hospitalitys 19 hoteller er nu Green Key-certificerede. Certificeringen samler hotellernes miljøindsatser i en fælles ramme og skal bruges aktivt til at sætte mål, dokumentere indsatser og reducere miljøpåvirkningen.

Men for Core Hospitality er Green Key mere end et mærke. Certificeringen skal være et praktisk værktøj til at omsætte miljøambitioner til konkret og systematisk handling på tværs af hotellerne.

“Green Key hjælper os med at sætte tydelige mål og krav til, hvor vi kan gøre en forskel. Samtidig giver certificeringen os en fælles struktur, som vi kan arbejde videre ud fra, siger Sebina Christiansen, Project Coordinator i Core Hospitality.

Certificeringen bygger på Core Hospitalitys CSR-politik, hvor hotellerne arbejder med lokale mål inden for blandt andet vand, energi og affald. Allerede i certificeringsprocessen er der blandt andet arbejdet med at reducere vandforbruget og styrke affaldssorteringen.

Forskellige hoteller – fælles retning

Hotellerne har meget forskellige udgangspunkter – fra moderne ejendomme til historiske bygninger. Derfor handler det ikke om, at alle skal gøre præcis det samme.

“Vores hoteller har forskellige fysiske rammer og derfor også forskellige muligheder for at arbejde med miljøforbedringer. Det gælder både nyere ejendomme og historiske bygninger som vores Four Points Flex hotel i Roskilde. Det afgørende er ikke, at alle gør det samme, men at alle arbejder i samme retning og udnytter de muligheder, der giver bedst mening på det enkelte hotel,” uddyber Sebina Christiansen, Projektkoordinator hos Core Hospitality.

Green Key bygger videre på en række eksisterende initiativer som reduktion af ressourceforbrug, genbrug af håndklæder, reparation og donation af møbler og tekstiler, cykeludlejning, ladestandere, sedumtage og solceller.

Certificeringen er ikke målet

Green Key skal samtidig være afsæt for nye mål og løbende forbedringer.

“Det vigtigste for os er, at Green Key ikke bliver et mærke, vi opnår og derefter lægger på hylden. Det skal være et aktivt værktøj, der hjælper os med løbende at sætte nye mål og finde de områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre,” siger Peter Haaber, administrerende direktør hos Core Hospitality.

En stærk opbakning til dansk turismes grønne brand

For Green Together er de 19 certificeringer en stærk opbakning til arbejdet med at gøre bæredygtighed til en integreret del af dansk turisme.

“Det er stærkt at se Core Hospitality samle alle sine hoteller under Green Key. Det viser, hvordan certificering kan være et konkret værktøj til at omsætte ambitioner til handling og skabe en fælles retning. Det er netop den form for dokumenteret og systematisk indsats, der kan være med til at styrke dansk turismes grønne brand og understøtte den nationale strategi for turisme,” siger Mikal Holt Jensen, stifter af Green Together.

De 19 Green Key-certificerede steder

Moxy Tromsø · Moxy Bergen · A Place To Hotel · Fairfield by Marriott Copenhagen Nordhavn · Residence Inn by Marriott Copenhagen Nordhavn · Four Points Flex by Sheraton Aalborg · Four Points Flex by Sheraton Aarhus Viby · Four Points Flex by Sheraton Aarhus Skejby · Four Points Flex by Sheraton Horsens · Four Points Flex by Sheraton Vejle · Four Points Flex by Sheraton Hillerød · Four Points Flex by Sheraton Køge · Four Points Flex by Sheraton Roskilde · Four Points Flex by Sheraton Ishøj · Four Points Flex by Sheraton Lyngby · Four Points Flex by Sheraton Ballerup · Four Points Flex by Sheraton Copenhagen Airport · Four Points Flex by Sheraton Copenhagen City · Four Points Flex by Sheraton Copenhagen Arena