Indsatser

Sport og bevægelse

Sammen er vi grønnere

Sammen om en mere bæredygtig idræts- og fritidssektor

Green Together Sport & Bevægelse hjælper idrætsanlæg og andre aktører inden for sport og bevægelse med at gøre den bæredygtige indsats konkret og skabe resultater i den daglige drift.

Som medlem får I målrettede værktøjer, praktiske guides, sparring og rådgivning, der tager udgangspunkt i netop jeres anlæg og behov.

I får også adgang til idéer, kampagnematerialer, webinarer og netværk, der gør det lettere at engagere medarbejdere og omsætte ambitioner til handling – med støtte fra en ekstern bæredygtighedscoach undervejs.

Læs om de mange tilbud...
 
Gennemgang og løbende rådgivning

Gennemgang og løbende rådgivning

Som en del af Green Together vil I få en gennemgang af anlægget med henblik på at finde forbedringer. Det kan både have teknisk karakter, som kan danne grundlag for besparelser, men kan også være andre tiltag indenfor bæredygtighed.

Netværk, erfaringsudveksling og sparring

Netværk, erfaringsudveksling og sparring

De populære netværks- og ERFA-aktiviteter fra tidligere videreføres, samtidig med at Green Together bygger nye muligheder for læring og erfaringsudveksling ovenpå. Der vil blandt andet blive etableret faglige netværk inden for teknik og svømmebade, rengøring, mad, promovering og miljøledelse, hvor medlemmer kan dele erfaringer og konkrete løsninger. Dertil kommer regionale netværksmøder, webinarer og temamøder. Målet er at skabe et stærkt fællesskab, hvor vi lærer af hinanden, deler det der virker, og sammen får den bæredygtige indsats til at gøre en forskel.

Inspiration, idéer og motivation

Inspiration, idéer og motivation

Green Together giver inspiration til at omsætte gode idéer til handling. Derfor får medlemmerne adgang til cases, konkrete eksempler og et løbende opdateret idékatalog med løsninger, der kan bruges i den daglige drift. Gennem nyheder og løbende aktiviteter holder vi fokus på den bæredygtige indsats og giver medlemmerne nye idéer og motivation til at tage næste skridt.

Kampagner, uddannelse og formidling

Kampagner, uddannelse og formidling

Green Together udvikler kampagner, undervisning og formidlingsmaterialer, der gør det nemmere at engagere både medarbejdere og gæster i den bæredygtige indsats. Med kampagnepakker, medarbejderforløb, guides og konkrete kommunikationsværktøjer får medlemmerne hjælp til både at skabe handling internt og fortælle om de indsatser, der allerede bliver gjort. Målet er at gøre den grønne indsats synlig, relevant og nem at omsætte til praksis.

Promovering og synlighed

Promovering og synlighed

Green Together hjælper idrætsanlæg med at synliggøre deres bæredygtige indsats og fortælle de gode historier på en troværdig og engagerende måde. Det sker både med tilsendte materialer og med inspiration, kommunikationsværktøjer og konkrete eksempler får anlæggene hjælp til at informere lokalområdet og politikere samt engagere brugere og medarbejdere i den grønne indsats. Målet er at skabe synlighed, opbakning og engagement omkring de løsninger, der gør en forskel.

Ofte stillede spørgsmål...

...om overgangen fra Green Sports Facility til Green Together