Tilbage til artiklerne
Ny formand for Feriehusudlejernes Brancheforening sætter bæredygtighed i centrum for feriehusbranchen
Feriehuse2 min læsning

Ny formand for Feriehusudlejernes Brancheforening sætter bæredygtighed i centrum for feriehusbranchen

Af Mikal Holt Jensen

Feriehusudlejernes Brancheforening har afholdt generalforsamling, hvor Feriepartner Danmarks administrerende direktør Flemming Toft Andersen er udpeget som ny bestyrelsesformand.

Med det nye formandskab bliver der et endnu tydeligere fokus på at styrke branchens bæredygtige udvikling og sikre en mere ansvarlig turisme i Danmark fortæller formanden.

Bæredygtighed som strategisk retning

Den nye formand lægger vægt på, at feriehusbranchen skal udvikle sig i en grønnere retning med fokus på både kvalitet og ansvarlighed.

“Feriehusbranchen står et godt sted, men det er vigtigt, at vi løbende bidrager til en styrket og mere bæredygtig udvikling af dansk turisme. Vi har et stærkt produkt, men fremtiden kræver mere fokus på energi, klima og ansvarlige løsninger,” siger den nye formand.

Han peger samtidig på, at initiativer som energifokus og certificeringsordninger skal være med til at drive en mere bæredygtig vækst i branchen.

Erfaring fra certificering og bæredygtig turisme

Mikal Holt Jensen fremhæver, at den nye formand står stærkt rustet til at arbejde med bæredygtighed i turismen:

“Med hans baggrund i Feriepartner Danmark har han rigtig gode forudsætninger for at arbejde med bæredygtig udvikling. Jeg har selv været med til at certificere mange af deres bureauer langs vestkysten gennem Green Tourism Organization, så han kender både praksis og potentialet i grøn omstilling,”

Grønne initiativer i branchen

Som led i den grønne omstilling fremhæves blandt andet arbejdet med energiforbedringer og mere ansvarlig drift af sommerhuse. Målet er at reducere klimaaftryk og samtidig sikre en mere fremtidssikret turismeform, hvor natur og ressourcer belastes mindre.

Den nye næstformand i Feriehusudlejernes Brancheforening er administrerende direktør Per Dam fra Sol og Strand, står bag B-Corp certificering af deres virksomhed.

Fremtidens feriehusbranche

Med et øget fokus på bæredygtighed, energi og ansvarlig udvikling ser branchen ind i en periode, hvor grøn omstilling ikke længere er et valg, men en central del af forretningsgrundlaget. Det nye formandskab markerer dermed et tydeligt skifte mod en mere bæredygtig retning for dansk turisme.