Green Together indgår aftale med IKF – Idræt, Kultur og Fritid / HI – Halinspektørforeningen
Green Together og IKF – Idræt, Kultur og Fritid / HI – Halinspektørforeningen indgår en ny samarbejdsaftale, der skal styrke idrætsanlæggenes arbejde med grøn omstilling. Som en naturlig del af samarbejdet indtræder Henrik Høy, formand for IKF – Idræt, Kultur og Fritid / HI – Halinspektørforeningen, i Green Togethers bestyrelse.
Samarbejdet skal give idrætsanlæg endnu mere værdi i arbejdet med grøn omstilling med fokus på konkrete løsninger, inspiration og erfaringsudveksling – og mindre på dokumentation og papirarbejde.
Mere værdi i det grønne arbejde
Målet er at skabe et stærkt fællesskab, hvor idrætsanlæg kan hente inspiration, dele erfaringer og få konkrete værktøjer, der kan bruges direkte i hverdagen.
”Vi vil gerne gøre det lettere for vores medlemmer at arbejde med bæredygtighed. Det skal ikke handle om at udfylde bunker af papir, men om at få inspiration og konkrete løsninger, som giver mening på det enkelte idrætsanlæg. Samtidig tror vi på, at vi kan komme længere ved at lære endnu mere af hinanden,” siger Henrik Høy, formand for IKF – Idræt, Kultur og Fritid / HI – Halinspektørforeningen.
Henrik Høy indtræder i samme forbindelse som foreløbig sidste medlem af bestyrelsen for Green Together.
Læs mere: Om Henrik Høy og bestyrelsen
Mere inspiration – mindre papirarbejde
Det nye samarbejde vil have fokus på indhold, der er målrettet idrætsanlæggenes hverdag og de udfordringer og muligheder, de står med.
Der bliver samtidig mindre fokus på dokumentation og papirarbejde og mere fokus på konkrete løsninger, erfaringer og tiltag, der kan understøtte arbejdet på det enkelte anlæg.
Erfaringer på tværs
En vigtig del af samarbejdet bliver at styrke ERFA-aktiviteterne. Det skal både ske mellem idrætsanlæg og på tværs af andre virksomhedstyper, hvor der kan være erfaringer og løsninger at hente.
”Der findes allerede rigtig mange gode erfaringer med grøn omstilling i både idrætsanlæg og an-dre dele af erhvervslivet. Dem skal vi have bragt endnu mere i spil. Green Together kan være med til at skabe forbindelserne og gøre det lettere at dele de løsninger, der virker i praksis,” siger Mi-chael Simonsen, halinspektør i Glostrup Fritidscenter.
Bygger videre på mange års erfaring
Green Together er etableret af Mikal Holt Jensen, som gennem mange år har arbejdet med bæredygtighed og certificeringer inden for turisme og hospitality.
Green Together har en bredt sammensat bestyrelse med kompetencer inden for blandt andet bæredygtighed, turisme og erhvervsliv. Med Henrik Høys indtræden bliver idrætsanlæggenes perspektiv samtidig endnu stærkere forankret i organisationens arbejde.
Ambitionen er at gøre arbejdet med bæredygtighed mere konkret og anvendeligt og få flere idrætsanlæg til at tage næste skridt.
Klar til næste skridt
IKF – Idræt, Kultur og Fritid / HI – Halinspektørforeningen og Green Together glæder sig til at udvikle det nye fællesskab og skabe aktiviteter, der giver medlemmerne inspiration, værdi og mulighed for at lære af hinanden.