Tilbage til artiklerne
Nyt værktøj skal hjælpe destinationer med at reducere turismens klimaaftryk
DestinationViden3 min læsning

Af Mikal Holt Jensen

Hvordan kan danske destinationer finde frem til de indsatser, der gør den største forskel for turismens klimaaftryk? En ny scenarieberegner fra VisitDenmark giver destinationsselskaber mulighed for at undersøge konsekvenserne af forskellige valg og prioritere deres klimaindsats på et mere oplyst grundlag.

Det kan være svært at gennemskue, hvilke indsatser der vil have størst effekt på turismens klimaaftryk – ikke mindst når transport, madvaner, turistsammensætning og den generelle samfundsudvikling spiller sammen.

Derfor har VisitDenmark fået udviklet en scenarieberegner, som giver danske destinationsselskaber mulighed for at afprøve forskellige fremtidsscenarier og se, hvordan ændringer kan påvirke klimaaftrykket frem mod 2050.

Værktøjet bygger på data fra VisitDenmarks klimaregnskab og gør det muligt at undersøge blandt andet betydningen af turisternes transportformer, sammensætningen af gæster og andelen af plantebaserede måltider.

Fælles data skal kvalificere beslutningerne

Scenarieberegneren er udviklet af Viegand Maagøe for VisitDenmark i regi af Partnerskab for bæredygtig turismeudvikling.

Katja Moesgaard, administrerende direktør i VisitDenmark, fremhæver behovet for både at følge udviklingen og blive klogere på, hvilke indsatser der virker:

“For at lykkes med de nationale ambitioner om at nedbringe turisternes klimaaftryk har vi brug for både at kunne følge udviklingen og blive klogere på, hvilke indsatser der kan gøre en forskel. Scenarieberegneren bygger på det fælles datagrundlag, vi allerede har i klimaregnskabet, og giver destinationerne et redskab til at kvalificere de valg, de skal tage i deres videre arbejde,”

siger Katja Moesgaard, adm. direktør i VisitDenmark.

Nyt fokus på mad og forplejning

Værktøjet er allerede taget i brug i Destination Nord, hvor det har været med til at ændre prioriteringen i arbejdet med destinationens turismeklimaplan.

Anne Voss, bæredygtighedschef i Destination Nord, fortæller, at beregneren har givet anledning til at se anderledes på, hvor indsatsen skal lægges:

“Vi har brugt scenarieberegneren til at sammensætte indsatserne i vores turismeklimaplan, og den har faktisk ændret mit billede af, hvor vi skal sætte mest massivt ind. Vores udgangspunkt var i høj grad at fokusere på transport på destinationen, men beregneren tager også højde for væksten og den udvikling, der forventes at ske fremover generelt i samfundet. Blandt andet forventes elektrificeringen at reducere klimaaftrykket markant på transporten. Derfor vælger vi, som det ser ud lige nu, at fokusere mere på indsatser inden for mad og forplejning, som forventes at sætte et stærkt stigende klimaaftryk i destinationen. Fremadrettet vil vi bruge beregneren til løbende at vurdere, om vi er på rette spor med klimareduktionerne, eller om vi sammen med vores stakeholders skal opjustere indsatserne,”

siger Anne Voss, bæredygtighedschef i Destination Nord.

Eksemplet viser, hvordan nye beregninger kan udfordre de første antagelser og bidrage til at prioritere indsatser på tværs af turismens værdikæde.

Green Together: Et bemærkelsesværdigt projekt

Green Together synes, at scenarieberegneren er et bemærkelsesværdigt projekt, fordi den omsætter klimadata til, hvor der er relevant at sætte ind i forhold til at begrænse klimabelastningen. Den giver destinationerne mulighed for at se ud over de umiddelbare indsatser og vurdere, hvor de på længere sigt kan gøre den største forskel.

Læs nyheden hos VisitDenmark: Nyt værktøj til at nedbringe turisternes klimaaftryk