Tilbage til artiklerne
Mere beskyttet natur kan give Danmark milliardgevinst – også for turismen
UndersøgelseViden4 min læsning

Af Mikal Holt Jensen

Mere og bedre natur er ikke kun en gevinst for biodiversiteten. Det kan også styrke klimaindsatsen, beskytte drikkevand og vandmiljø og skabe nye muligheder for turisme, arbejdspladser og udvikling i landdistrikter og kystsamfund. Det viser en ny analyse fra CONCITO og Tænketanken Hav

Naturbeskyttelse bliver ofte omtalt som en udgift, men en ny analyse peger på, at investeringer i mere og bedre natur kan give betydelige samfundsøkonomiske gevinster.

Hvis 30 procent af Danmarks areal på land og hav bliver beskyttet natur, kan det ifølge analysen give en samfundsværdi på cirka 4 mia. kr. om året i 2030 og cirka 11 mia. kr. om året i 2050. Gevinsterne kommer blandt andet fra, at en rigere natur gør det billigere at nå andre mål for klima, vandmiljø og drikkevand.

Samtidig kan mere og bedre natur blive en vigtig drivkraft for turismen. Analysen vurderer, at en rigere natur kan tiltrække flere internationale turister og tilføre dansk økonomi yderligere 2-5 mia. kr. om året gennem øget international turisme.

Naturen kan skabe lokal udvikling

Gevinsterne kan især mærkes i de landdistrikter og kystsamfund, hvor naturen findes. Her kan mere biodiversitet skabe nye oplevelser, arbejdspladser, forretningsmuligheder og fællesskaber.

Analysen fremhæver blandt andet Gl. Ålbo ved Lillebælt, hvor investeringer i et stenrev har tiltrukket tusindvis af dykkerturister og andre besøgende til den lokale campingplads. Indsatsen har samtidig skabt fuldtidsarbejde for 24 personer i Kolding.

Et andet eksempel er Lille Vildmose, som med op til 150.000 besøgende om året bidrager til omsætning hos lokale forretninger og overnatningssteder.

Christian Ibsen, direktør i CONCITO, siger:

”Vi har i alt for lang tid set naturen som noget, der tager plads fra alt det andet. Analysen viser det modsatte. Beskyttet natur er en gevinst for renere drikkevand, et sundere vandmiljø og klimaet. Når vi giver plads til naturen, løser vi flere af vores store udfordringer på én gang. Og det bliver gevinsten større af, især når lokalsamfundene er med fra start,”

Også havnaturen rummer et stort potentiale. En rigere havnatur med tangskove, stenrev og flere fisk kan både styrke livet i havet og skabe værdi for kystsamfundene.

Liselotte Hohwy Stokholm, direktør i Tænketanken Hav, siger:

”En rigere havnatur med plads til tangskove, stenrev og fisk er ikke kun godt for livet i havet, men skaber også værdi i kystsamfundene, hvor dykkere, lystfiskere og turister lægger deres penge. Når vi i dag træffer beslutninger om havet, tæller den værdi ikke med. Det skal ændres fremover, så vi som samfund kan træffe beslutninger, der indtænker et sundt havmiljøs store værdi for danskerne,”

Green Together bakker op: Naturen er en del af fremtidens turisme

I Green Together bakker vi op om en udvikling, hvor naturbeskyttelse og genopretning bliver tænkt sammen med turisme og lokal erhvervsudvikling.

Naturen er en væsentlig del af det, der gør Danmark attraktivt som rejsemål. Men den er også et fælles grundlag, som vi skal passe på og give plads til at udvikle sig.

Der ligger et stort potentiale i at skabe bedre sammenhæng mellem natur, oplevelser og lokale virksomheder. Det kræver samarbejde mellem destinationer, kommuner, lodsejere og virksomheder – og at naturen ikke alene betragtes som en ramme for turismen, men som en værdi, der skal beskyttes og udvikles.

Green Together støtter derfor ambitionen om mere og bedre natur. Det er en investering i biodiversitet, klima og vandmiljø – men også i levende lokalsamfund og en mere bæredygtig turisme på lang sigt.

Læs hele analysen Værdien af biodiversitet – nationale og lokale gevinster ved beskyttet natur hos Tænketanken Hav og CONCITO.

Kilde: Tænketanken Hav og CONCITO, pressemeddelelse 28. oktober 2026. Mere natur betaler sig: Beskyttet natur kan give Danmark milliardgevinst.