Jeg elsker musikfestivaler. Men når man har arbejdet med det grønne i mange år, kan man heller ikke helt lade være med at holde øje med, hvordan festivalerne udvikler sig på det område. Og heldigvis er der masser at glæde sig over. De mange gode idéer, nye løsninger og grønne tiltag sætter Green Together fokus på de næste uger.

Vi har samlet de mange gode eksempler i publikationen ”Grønt spot på musikfestivaler”, som udkommer midt oktober. Indtil da deler vi løbende artikler og eksempler fra publikationen her på hjemmesiden og på LinkedIn.

For jeg har oplevet musikfestivaler fra mange sider – og dermed også deres miljøaftryk. Som frivillig vagt ved Orange Scene og madboder i campingområder. På et lig af en cykel med punkteret dæk og festhumør på vej mod festivalen igen, som burgæster i et tog med duns af tømmermænd i luft og i stiv kuling i en camper på Fanø.

Jeg har spist fantastiske vegetarburgere klokken lort om natten, drukket lunken økologisk øl i den bagende sol og stået lettere fortvivlet i affald til knæene på campingområdet og råbte “What a Waste”.

Men jeg har også glædet mig over de mange gode løsninger, der skyder frem. Pant- og retursystemer, genbrug, LED-lys på scenerne – og ja, løsninger hvor tis bliver til øl. Lækkert…

Alle de oplevelser siger faktisk noget om festivalernes miljøaftryk – og om at der allerede gøre meget for at nedbringe det.

Transport fylder allerede, inden festivalen begynder

Som det fremgår bruger jeg både cyklen og toget som festivaltransport. Det er gode eksempler på, hvordan transport kan være en del af den grønne omstilling. Engang havde jeg heller ikke råd til andet. Nu er det måden at sniffe hele festivalen ind.

For en festival er en stor del af miljøpåvirkningen knyttet til transport – ikke mindst publikums, men også kunstnere, leverandører og øvrig logistik. Så en væsentlig del af aftrykket opstår derfor, før gæsten overhovedet er kommet ind på pladsen.

Festivalen bestemmer naturligvis ikke, hvordan den enkelte gæst kommer til festivalen. Men de kan gøre det lettere for gæster og kunstnere at vælge tog, bus, cykel eller andre alternativer. På Fanø Vesterland er offentlig transport lidt vanskelig, men så kunne jeg glæde mig over, at færgen sejlede på el. 

Samtidig har festivalen også stigende fokus på leverandørernes transport til festivalen.

Mad der smager godt og gør en forskel

På Roskilde Festival har jeg taget fejl og stået i en forkert kø, så jeg endte med en vegetarburger, som viste sig at være en af de bedste burger, jeg har smagt – og jeg har naturligvis forsøgt at få alle mine venner til at prøve den efterfølgende. Og kaffen? Den er nu heldigvis også økologisk – og det samme gælder den lunkne fadøl – som naturligvis er i et pantkrus.

Mad og drikke er blevet en vigtig del af festivaloplevelsen, men også et område, hvor festivalerne kan påvirke gæster i en grønnere retning. Flere arbejder med plantebaseret mad, økologi, lokale råvarer og mindre madspild og stiller i stigende grad krav til boderne.

Her behøver man ikke nødvendigvis vente på ny teknologi eller store investeringer. Menuen kan ændres fra den ene festival til den næste – men nogle festivaler har også erfaret, at den grønne omstilling kan gå for stærkt, hvis gæsterne ikke får mulighed for at følge med.

Affaldet er svært at overse

Det er lettere fortvivlende at se på, når affaldet bliver smidt på pladsen og ikke bliver sorteret ordentligt, og det bliver med garanti sværere jo senere det bliver på dagen. Affald er synligt – meget synligt – og derfor et naturligt fokusområde på mange festivaler og bliver ofte hurtigt indsamlet, så det ikke spreder sig. Jeg har stået på vagt klokken 8, hvor hele pladsen ved Orange Scene var helt ryddet for affald.

Festivaler arbejder også med skiftende held med sortering, genbrug, genanvendelse, pant- og retursystemer og med at reducere selve affaldsmængden. Fx havde Tinderbox nogle fede lysende skraldespande, så de var nemme at finde i mørke. Så det er blevet meget bedre og meget genbruges i stigende grad. De nye pantløsninger, der skyder frem, er et godt eksempel på, hvordan synlige udfordringer også kan føre til nye løsninger.

Fra LED-lys til tis, der bliver til øl

Jeg bliver stadig lidt glad, når det grønne lys på scenen er skiftet til LED – selvom det en kold juli aften kunne være rart at varme sig ved en 1.000 watts spot. Det er måske ikke det mest spektakulære grønne tiltag, men det viser, hvordan mange små og store løsninger kan gøre en forskel.

Og så er der de løsninger, man ikke lige havde set komme. Som når tis bliver til pilsner. “Fra Pis til Pilsner” (beercycling) var en berømt kampagne fra 2015 af Landbrug & Fødevarer og Roskilde Festival, hvor gæsternes urin blev opsamlet og brugt som gødning til maltbyg. Det er både en god historie og et eksempel på, hvordan festivaler kan tænke ressourcer på nye måder.

En festival er i virkeligheden en midlertidig by. Der skal bygges scener og barer, etableres campingområder, transporteres varer og udstyr, produceres strøm og håndteres store mængder mennesker. Derfor handler miljøarbejdet også om indkøb, materialer, byggeri, logistik og nedtagning. Også her er det øget fokus på genbrug, hvor festivaler lejer eller låner af hinanden eller i mange tilfælde genbruger til næste år.

Og så er der camping

Jeg har selv ligget under en presenning i 10 graders kulde – og jeg kan konstatere, at der ikke er sket så meget på campingområdet, når jeg i dag får lov til at kigge forbi mine drenges lejr.

Dengang jeg selv lå derude, var jeg heller ikke altid så flink til at tage tingene med hjem igen. Til gengæld havde jeg ikke så meget med. En sovepose fra IKEA mens resten var drukket.

I dag er der nærmest ingen grænser for, hvad der kan slæbes med ud på campingområdet.

For camping er en stor del af festivaloplevelsen, men også en del af miljøregnskabet. Teltudstyr, transport, vand, spildevand og affald fylder.

Derfor arbejder flere festivaler allerede med at gøre det nemmere at genbruge, tage tingene med hjem igen og vælge mere ressourcelette løsninger – blandt andet gennem forbud mod engangsprodukter, udlejning, pantløsninger og andre gode initiativer.

Mere af det.

Der findes ikke én grøn festivalopskrift

De danske festivaler er allerede i gang. Roskilde Festival er netop blevet Svanemærket, NorthSite har ”A Greener Festival”, mens Smukfest har ambitiøse mål for affald og genbrug. Flere arbejder med at øge den plantebaseret mad, sikre mere offentlig transport, CO₂-måling, cirkulære materialer eller biodiversitet.

Men festivalerne er forskellige. Derfor er der heller ikke nødvendigvis én løsning, der passer til alle.

Den vigtigste opgave er måske ikke at gøre mere af alting, men at forstå festivalens eget miljøaftryk og sætte ind dér, hvor indsatsen gør størst forskel.

Grønt spot på musikfestivaler

Det er netop de gode historier publikationen ”Grønt spot på musikfestivaler” sætter fokus på.

Men inden hele publikationen offentliggøres, deler Green Together en række artikler og gode eksempler her på hjemmesiden og på LinkedIn. Her ser vi nærmere på nogle af de vigtigste miljøområder og på konkrete løsninger og erfaringer fra danske festivaler.